Jeg har lige gennemgået tre forskellige sager, hvor samme ansvarsforsikringsselskab afviser årsagssammenhæng og samtidig afviser at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

Derudover afviser forsikringsselskabet at indhente en speciallægeerklæring. I den ene sag blev skadelidte påkørt, og var herefter sygemeldt i en periode. Selskabet betalte godtgørelse for svie og smerte, og anerkendte således tidligere årsagssammenhæng, men afviser nu, at der er årsagssammenhæng mellem hendes fortsatte gener og ulykken. Som begrundelse herfor anfører selskabet, at der er tale om et ”lavhastighedstraume” – jeg har netop gjort selskabet opmærksomt på, at skadelidtes bil blev totalskadet ved ulykken.

Det er ikke nyt, at forsikringsselskaber afviser årsagssammenhæng. Nyere er det dog, at ansvarsforsikringsselskabet afviser at følge praksis og afholde udgiften til at indhente speciallægeerklæring eller en objektiv vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

Det har i årevis været helt sædvanlig praksis, at udgiften til speciallægeerklæring samt en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen er omfattet af ansvarsforsikringsselskabets erstatningspligt. Forsikringsselskabet stiller her skadelidte i en vanskelig økonomisk situation, idet skadelidte af forsikringsselskabet presses til selv at afholde disse store udgifter, hvis hun kræver den erstatning, hun er berettiget til.

Efter min opfattelse er der en risiko for, at skadelidte risikerer at lide et ganske betydeligt retstab, idet den skadelidte sjældent kan afholde disse store udgifter – og skadelidte tvinges derfor af forsikringsselskabet til at opgive at forfølge den erstatning, som skadelidte har krav på.

Det er bekymrende, at et forsikringsselskab vil lægge navn til så uordentlig en fremgangsmåde. Det er et retskrav – at skadelidte kan kræve udgifter til speciallægeerklæring og vurderinger i Arbejdsskadestyrelsen betalt af ansvarsforsikringen. Men når forsikringsselskabet afviser at betale disse udgifter, er skadelidte henvist til at anlægge sag ved domstolene om dette krav. Og et sagsanlæg er yderligere udgiftskrævende og medfører en endnu længere sagsbehandlingstid.

Det er de færreste skadelidte, som har kr. 10-20.000 til dækning af sådanne nødvendige udgifter til speciallægeerklæringer og gebyr til Arbejdsskadestyrelsen, hvilket som hovedregel er nødvendigt for at kunne dokumentere sit krav om erstatning for alvorlig personskade.

Hvis det pågældende forsikringsselskab fortsætter denne “nye praksis”, vil vi forfølge problemet yderligere.

Venlig hilsen advokatfuldmægtig Ida Grelk – ErstatningsAdvokaterne