Arbejdsskadeerstatning

Arbejdsskade erstatning

  • Hvem kan få arbejdsskadeerstatning?
  • ErstatningsAdvokaterne arbejder resultatorienteret
  • Åbenhed og tillid mellem skadelidte og advokat
  • Afregner honorar på baggrund af opnåede resultater

Ring på tlf: 80 200 700 – opkaldet er gratis

Gratis forhåndsvurdering af, om det kan svare sig at antage advokat til sagen
Vedhæft filer

Kommer du ud for en ulykke, eller bliver du pådraget en sygdom i forbindelse med arbejdsrelaterede forhold, kan du have ret til arbejdsskadeerstatning.

I forbindelse med en arbejdsskade bliver din sag behandlet hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen – vær dog opmærksom på klagefristen på 4 uger.

Hvem kan få arbejdsskadeerstatning?

Det er ikke kun lønmodtagere, der kan få en arbejdsskadeerstatning. Er du for eksempel selvstændig erhvervsdrivende, arbejder frivilligt i andres interesse eller har du hjulpet en ven og i den forbindelse er kommet til skade, kan du have ret til arbejdsskadeerstatning i henhold til Arbejdsskadesikringsloven.

arbejdsskadeerstatning

Eksempler på sager med arbejdsskadeerstatning

En far bar flasker ind til børnene ved et håndboldstævne for at hjælpe træneren. På vej forbi målet fik han en bold i hovedet og kom voldsomt til skade. Selv om det var i fritiden, ulønnet og intet havde med farens faste job at gøre, fik vi skaden anerkendt som en arbejdsskade. Træneren havde “antaget” faren til det frivillige arbejde.

En anden far hjalp frivilligt og gratis med at bygge en tovbane i en fritidsorganisation. Han faldt ned og knuste hælen. Også denne sag blev anerkendt som en arbejdsskade.

En tredje af vores tidligere sager handlede om en medarbejder, der var sendt i byen i bil for at hente ting til arbejdet og blev undervejs påkørt bagfra, hvorefter han fik en slem piskesmældslæsion. Her var der tale om både en arbejdsskade og en privat erstatningssag.

Beregning af arbejdsskadeerstatning

Ved beregning af arbejdsskadeerstatning er det blandt andet din méngrad efter arbejdsskaden, som er afgørende. Arbejdsskadesikringsloven giver godtgørelse for varigt mén, og méngraden skal her være på mindst fem procent. Godtgørelsen er ikke indkomstbestemt, men følger en fast takst pr méngrad.

Har du været ude for en arbejdsskade, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse i din sag. Efter arbejdsskadereglerne har man imidlertid ikke ret til f.eks. godtgørelse for svie og smerte eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Disse erstatningsposter kan i stedet dækkes efter Erstatningsansvarsloven, hvorefter det dog er en forudsætning, at der er en ansvarlig skadevolder, hvilket langtfra altid er tilfældet. Det betyder, at du ved en trafikulykke i arbejdstiden som udgangspunkt vil være omfattet af begge regelsæt.

Arbejdsskadeerstatning for skader i ryg eller knæ

Det er vigtigt, at arbejdsskaden bliver anmeldt så hurtigt som muligt, og det er derfor godt at sikre sig dokumentation for, at skaden er anmeldt. Selvom det er svært at vide, om der er sket en skade, er det en god idé at anmelde det, da for eksempel skader i ryg eller knæ først kan vise sig senere, men stadig berettiger til arbejdsskadeerstatning.

Arbejdsulykke eller erhvervssygdom

Når der bliver vurderet sager om arbejdsskadeerstatning, skelnes der mellem arbejdsulykker og arbejdsbetinget lidelser, også kaldet erhvervssygdomme.

Arbejdsulykker kan for eksempel være fald, knoglebrud eller sårskader. Det kan også være psykiske skader efter vold eller chok. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) kan for eksempel give arbejdsskadeerstatning. Til gengæld giver stress på arbejdet ikke automatisk ret til at få arbejdsskadeerstatning, men udvikler det sig til en depression kan der under særlige omstændigheder være grundlag for erstatning.
Mens en arbejdsulykke typisk bunder i en pludselig opstået hændelse, så er en erhvervssygdom en følge af arbejdet eller af arbejdsforholdene over en kortere eller længere periode.

Beregningen af arbejdsskadeerstatning er dog ens, uanset om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Forskellen ligger nærmere i bevisbyrden, da den er forskellig alt efter hvilken arbejdsskade, du har fået, og det kan have betydning for, hvor let eller svært det bliver at få en arbejdsskadeerstatning.

Ved erhvervssygdomme skelnes der for eksempel mellem listesygdom eller “anden” sygdom. En listesygdom kan findes på en liste, som erhvervssygdomsudvalget hvert år reviderer. Ved listesygdom er der omvendt bevisbyrde, som betyder, at det er din arbejdsgivers forsikring, der skal bevise, at der ikke er tale om en listesygdom. Ved “anden” sygdom er det den skadelidt, der har bevisbyrden.

Arbejdsskadesag eller erstatningssag?

I nogle tilfælde kan det være meget svært selv at afgøre, om en sag er en arbejdsskadesag eller en erstatningssag – og i en del tilfælde kan en sag faktisk afgøres efter begge regelsæt. Sørg for at få din sag om arbejdsskadeerstatning vurderet af en specialist – kontakt os

Anmeldelser

“Værsgo. Her er de bedste erstatningsadvokater! Fra dag 1 efter min voldsomme ulykke på en motorvej for tre år siden, har de været ved min side. De har ordnet al papirarbejde, været hamrende dygtige til at få de allerbedste erstatninger hejst hjem til mig.  … . De svarer prompte på mine mails, og er altid 100% lydhøre! Jeg er dybt taknemmelig.”

Marianne Palm