Advokatfuldmægtig Ida Grelk har i dag gennemført 1. år af advokatuddannelsen! Stort tillykke Ida!
Ida har skrevet lidt om hendes foreløbige tid hos EA her:
Jeg startede i 2011 som stud.jur. hos ErstatningsAdvokaterne, og mærkede hurtigt, det var hér, jeg hørte hjemme. Her er vi som én stor familie, hvor der altid er tid til sparring, støtte, grin og personlighed. Jeg var derfor ovenud glad, da jeg kunne blive ansat som fuldmægtig hos ErstatningsAdvokaterne.
Jeg lærte ret hurtigt, at der er stor forskel på teori og praksis. Flere gange har jeg siddet fortvivlet over, at en praksis eller fremgangsmåde ikke stemmer overens med det, jeg har lært i løbet af uddannelsen som jurist. Heldigvis har der altid været tid til hjælp fra mine kolleger, og ikke mindst min gode principal Michelle Bunk, når en problemstilling ikke lige kunne løses ved at slå op i en lærebog fra universitetet.
Nu er der allerede gået ét år af advokatuddannelsen, og jeg bliver kun mere og mere sikker på, at det er hos ErstatningsAdvokaterne – og de skadelidtes side – jeg hører hjemme.
Venlig hilsen Ida Grelk, advokatfuldmægtig – ErstatningsAdvokaterne