I en sag om erstatning for personskade krævede vi på vegne af skadelidte 65% i erstatning for tab af erhvervsevne. Det var Arbejdsskadestyrelsen enig i.

Alm. Brand afviste vores og Arbejdsskadestyrelsens vurdering, og tilbød 35% i erhvervsevnetab svarende til kr. 900.000.

Desuden meddelte selskabet skadelidte, at hvis skadelidte stævnede forsikringsselskabet, så ville selskabet ikke betale noget overhovedet. Altså et massivt pres som skadelidte her var udsat for.

For skadelidte var således henvist til at anlægge retssag og heraf følgende sagsbehandlingstid på 2-5 år, hvis skadelidte ville forfølge sin ret til erstatning.

Vi anbefalede skadelidte at afvise det alt for ringe tilbud fra Alm.Brand – også selv om skadelidte så måtte vente yderligere flere år på sin erstatning, og endda med en lille risiko for at tabe sagen. Skadelidte var heldigvis modig – trods svækket – og fulgte vores anbefaling.

Kort tid efter sagen blev anlagt ved domstolene, udbetalte Alm. Brand 2,2 mio – uden dom.

Hvorfor betalte Alm.Brand ikke blot de 900.000 , som selskabet ville tilbyde uden at presse skadelidte til at opgive sin ret til domstolsprøvelse?

Herefter kunne skadelidte så forfølge sit resterende krav via domstolene, men det forsøgte Alm.Brand at forhindre med tilbuddets indhold.
At presse en skadelidt person til at give afkald på sin grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse er efter vores opfattelse uanstændigt.

Netop samme fremgangsmåde hos selskabet var baggrunden for selskabets klage over ErstatningsAdvokaterne, hvor ErstatningsAdvokaterne – og ikke Alm.Brand – fik en bøde på 10.000 kr. for at forsøge at formå Alm.Brand til at tilbagekalde det uanstændige tilbud.

Denne sag er den samme sag, som den vi omtalte i går – men med flere detaljer om sagens forløb.

Venlig hilsen ErstatningsAdvokaterne