Det tog ca. 4 år og et sagsanlæg inden skadelidte fik sin erstatning.
Sagen var kompliceret af, at skadelidte havde været udsat for 2 trafikskader.
Den første skade var fra 1997 og Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2000 mengraden til 12% og erhvervsevnetabet til 65%, og skadens følger bevirkede, at skadelidte blev tilkendt den almindelige forhøjede førtidspension i 1999.
I årene frem til 2003 havde skadelidte alene sin førtidspension som indtægt, men efterfølgende begyndte skadelidte gradvis at have indtjening, og opnåede i 2008 ansættelse i en fuldtidsstilling.
Skadelidte bestred denne stilling frem til den anden skade i 2009, hvor efter skadelidte blev sygemeldt og igen alene måtte leve af sin førtidspension.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede følgerne af det nye uheld i 2012 til en mengrad på 8% og erhvervsevnetabet til 35% (altså et samlet erhvervsevnetab på 100%).
Forsikringsselskabet, der havde anerkendt erstatningspligten og havde udbetalt løbende for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte m.v., afviste at foretage udbetaling på bagrund af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse med henvisning til det forudgående uheld.
Der blev herefter anlagt sag ved domstolene og sagen blev forberedt til en udtalelse fra retslægerådet.
Inden sagen blev forelagt for retslægerådet besindede Forsikringsselskabet sig og tilbød et forlig der var så attraktivt, at det kun kunne accepteres (kr.825.000,00).
Sagen viser, at forsikringsselskaberne oftest får sat hælene for hårdt i jorden, og at det nogle gange er nødvendigt at gå hele vejen.

Advokat Flemming Hedegaard (H), ErstatningsAdvokaterne